Lov om fremme af vedvarende energi (også kaldet ”VE-loven”) Reglerne for VE-bonus findes i lov om fremme af vedvarende energi §§ 6-12 (VE-loven).
Læs Lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024.
Udregningsmodellen fremgår af BEK 2161 af 14/12/2020.
§ 5. Har en beboer i en husstand medvirket til opstilling af det vedvarende energianlæg, der giver husstanden ret til udbetaling af VE-bonus efter § 4, bortfalder retten til VE-bonus for hele husstanden.
VE-bonusordningen giver beboere af beboelsesejendomme, som er beliggende i en afstand af op til 8 x vindmøllehøjden eller 200 meter fra nærmeste solcelleanlæg mulighed for at få en årlig skattefri udbetaling svarende til en del af anlæggets kapacitet i hele anlæggets levetid.
Køberetten, hvor blandt andet alle indbyggere i kommunen kunne købe andele i VE-anlægget, ER bortfaldet.
Det forventes, at der indføres et loft på 1,5 % af det samlede VE-anlægs kapacitet over, hvor meget opstiller skal have pligt til at udbyde som VE-bonus, såfremt der ligger mange husstande nær VE-anlægget.
Orienteringen om værditabsmødet, hvor VE-bonus også vil blive gennemgået, vil blive sendt til alle naboer i nær- og mellemzonen. Det vil sige ud til 10 km for en 150 meter høj vindmølle, samt ud til 1,5 km ved et rent solcelleanlæg.
Orienteringen vil blive sendt med digital post. Ejere af beboelser, der er fritaget for digital post, vil dog modtage brevet med brevpost.
Vilkårene oplistet ovenfor er ikke udtømmende eller endelige.
I dag har de fleste danskere en nærhed til produktionen af vindenergi eftersom vindmøllerne er spredt ud over hele Danmarks geografiske areal på både land og hav. Dette er i særlig grad vigtigt fordi vindmøllernes produktion på denne måde fordeles, udjævnes og udnyttes effektivt da vinden som ofte varierer på tværs af landet. Dermed er de mange og spredte vindmøller på land og hav med til at sikre balance i elsystemet. Og det er afgørende for den høje grad af forsyningssikkerhed, som vi kræver, og som vi er nogle af de bedste til i verden.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.
Årsagen til, at vindmøller kan stå stille i blæsevejr er, at hovedparten af elproduktionen i det danske elsystem i lange perioder stort set kun kommer fra vindmøller. I disse perioder er vindmøllerne udover en grøn elproduktion også med til at sikre, at elforbruget og elproduktionen altid er lige store og i balance.
Når en vindmølle står stille i blæsevejr, så skyldes det sandsynligvis, at der i tidspunktet er en udfordring med en ubalance mellem elforbruget og elproduktionen. Vindmøllen har med sit stop bidraget til at skabe balance i elsystemet og det er nødvendigt af hensyn til forsyningssikkerheden i det regionale elsystem, som vi er en del af.
Dette må ikke forveksles med, at der er for mange vindmøller i Danmark, eller ikke er brug for flere. I langt de fleste af årets andre timer er der brug for al den vindenergi, vi kan producere og mere til.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.
Vindenergi er den mest modne og effektive af de vedvarende energiteknologier. På gode placeringer er nye, store vindmøller i dag så konkurrencedygtige, at grøn strøm fra vindmøller på land i dag er den billigste metode til at reducere CO2 fra elproduktion. Når miljøomkostninger og CO2-kvotekøb medregnes, er vindenergi den samfundsøkonomisk billigste teknologi til elproduktion.
Men Klimagevinster som følge af mindsket CO2-udledning er ikke de eneste fordele ved vindmøller. Også det fysiske miljø og folkesundheden påvirkes positivt, når vindmøller erstatter fossile brændsler i energiproduktion og transport. I modsætning til el og varme produceret af vindmøller udleder de fossile brændsler anvendt på kraftværker og i brændeovne nemlig forurenende gasser og partikler.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.